DEN FØRSTE INDSIGT: UBESTANDIGHED

Hvorfor talte Buddha om ubestandighed? Det er fordi troen på bestandighed er så udbredt. Men i realiteten fordamper vores virkelighed ligesom tøris. De fleste vil dog påstå: Verden er der hele tiden og jeg er her hele tiden. Den dér lille baby på billedet, det var mig, også selvom jeg ikke kan huske det. Jeg har været her siden jeg blev født, i så og så mange år, og jeg har boet de og de steder. Nu er jeg ældre, og det har varet lang tid. Hvorfor tror jeg det? Jeg kan huske mit liv.

Hvad vil det sige at kunne huske sit liv? Det vil sige, at der opstår minder i bevidstheden og derfor er det mig, der har været der. Passer det? Ja eller nej? Reelt eller kun tilsyneladende? Det hjælper ikke bare at blive fortalt at alt er forbigående og at livet kun er tilsyneladende virkeligt. Det skal erfares og opdages ved at kigge efter. Hver gang vi for eksempel siger “jeg var i København”, så lad en indre rød lampe lyse, i form af undren: “Hvabehar? Var det virkeligt mig? Hvad er det konkret, der er det samme nu som dengang? Hvad er det fra dengang som er vedvarende, udeleligt, en enhed?” I samme øjeblik vi måber i undren ved ikke at kunne finde bare én eneste vedvarende ting i verden eller os selv, så er vi i direkte kontakt med Buddhas første drejning af lærens hjul. Ubestandighed opleves her frem for der. Betragt oplevelsesindholdet lige nu, og nu, og nu. Forandrer det sig hele tiden? Ja eller nej?

For almindelige mennesker ophører en tings bestandighed når den går i stykker. Det er en indsigt, men ret overfladisk. “Jeg havde købt en dyr porcelæns kop og da jeg skulle vaske den op første gang røg en lille flig af. Nu er den ikke længere sig selv, den er ubestandig.” I den første drejning af lærens hjul siger Buddha, “Overvej og undersøg nærmere det I tror på som værende verden der, og jer selv her, og I vil indse at det hele blot er tilsyneladende. Det er ikke som man tror.”

I formel meditation hvor iagttagelsesevnen er rolig, eller i et uformelt øjeblik hvor vi blot stopper op, kan vi dyrke den undren, det indre hvabehar! Uden spørgen kommer der sjældent indsigt. Så lad os gå på opdagelse i dagligdagen, både i den ydre verden som den optræder i vores oplevelsesfelt, og i det som foregår  i bevidstheden. Er der noget bestandigt at finde, overhovedet? Ja eller nej?

Din personlige opdagelse at alle livets elementer, både ydre og indre, ikke varer længere end et enkelt øjeblik, er en ægte befriende indsigt. Det er ikke en tro. Din egen erfaring stemmer nu overens med Buddhas første indsigt i tilværelsens realiteter.

Share this Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *