DET KOGNITIVE SLØR

Vores virkelighed fra øjeblik til øjeblik struktureres gennem to slør, kognitiv og emotionel. Det kognitive slør opleves som delthed, at der er én selv her og resten derovre. Det er den basale dualitet, som kan synes uoverkommelig, som om at sådan er det bare. “Jeg er her sgu’, og det hele er der sgu osse’! Det kan vi ikke sætte noget spørgsmålstegn ved.” Det kognitive slør gør, at man altid føler sig isoleret, som en særskilt enhed, en ting midt i universet, som skal finde vej til et eller andet sted.

Sindet som har virkeliggjort bodhi føles som være åbent rum, der ikke er adskilt. Rummet her føles som et særskilt værelse på ti kubikmeter, men det er en tilsyneladende adskilthed for i det øjeblik dørene står åbne, så er dette rum ikke adskilt fra universets uendelige rum. På samme måde, disintegrerer følelsen af at være en adskilt tingest i universet når det kognitive slør fordamper. Så selvom kroppen stadig sidder her, så er denne bevidstheden og den afklarede uendelige bevidsthed, som alle buddhaer har virkeliggjort, ikke to forskellige ting, blot én ubrudt uendelighed.

Sådan ses det fra en buddhas side fra den afklarede bevidsthed. Fra lytterens side afhænger det af hvor man er, hvor sløret det er i dag i denne her bevidsthed. Det gode spørgsmål er nu ikke hvordan du har det, men: hvad du egentlig vil? Hvorfor er du interesseret i i noget som helst? Afhængigt af, hvilket svar der kommer frem, så ved underviseren hvilket dharmahjul der skal bringes på banen.

Share this Post




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *