HVAD VIL JEG?

Hvad er det egentlig vi vil?
Et problemfrit liv, ro på når vi stresses eller ængstes, lidt mere glæde, fokus og selvtillid? Metoder som giver os et sådant liv ligger forud for Buddhas første drejning af lærens hjul der handler om indre frihed. Hvis det er mindre end frihed, man sigter efter, er der fartøjer før hinayana, som inkluderer meditation, selvhjælpsteknikker og ha’-det-godt-træning. Buddha underviste også i dem, men de er ikke sigtet i de tre dharmahjul, som fører til frihed og universel opvågnen.

Der er et stort udbud i Danmark på selvhjælp og hvordan man gør sin tilværelse mindre kompliceret, ikke nødvendigvis bliver fri for dualitetens kognitive slør, men fri for at være bange og tæske sig selv indefra, for lavt selvværd og andre former for neuroser. I vores kultur har det været rigtigt gængs at gribe ind i og løse sindets basale ufrihed. Vi bør ikke nødvendigvis se bort fra at bruge dharma indsigter i almindelige sammenhænge. Mange mennesker er egentlig ikke er interesserede i at følge en dharma kulturelt, men vil gerne have et godt liv. Dér kan vi hjælpe til, uden at diske op med Buddhas fire sandheder.

Bodhitræning, som vi er her for, har et sigte der går meget videre end at ha-det-godt. I kontakt med folk hvis hovedformål er at søge lindring i livet kan vi bruge hvad som helst vi er godt bekendt med, bodywork, yoga, alle mulige teknikker. Alle er gode som virker og lindrer. Og dét er fuldstændigt i overensstemmelse med Buddhas lære. Når vores attitude sigter mod midlertidig lindring ligger den under Buddhas tre dharmahjul hvor sigtet er vedvarende frihed. Forskellen ligger i sigtet; hvad er det vi vil? Vil vi være frie af emotionssløret, så kan det første af de tre dharmahjul hjælpe os.

Ofte når der tales om frihed, så vil man gerne af med angst, vrede og dumhed, men ikke med indre tilknytning til ideer, den vil vi godt beholde. “Dét som jeg tror på, mener og holder af, det er jeg ikke villig til at give slip på.” Når vi spørger ind til, hvad folk vil, så finder vi ud af om de egentlig er interesserede i virkelig spiritualitet. Mange vil blot have et godt liv, og der kan vi hjælpe, men bodhitræning sigter endnu højere: vimoksha, total frigørelse, og det vil sige at anerkende øjeblikke med frihed for emotionsslør. Det kaldes indre ro. Total ro. Således at man kan forblive uforstyrret.

Dén form for frihed opnås udelukkende i gennem indsigt, ikke kun gennem meditativ sindsro. Når vi virkeliggør en gennemgribende, uafbrudt frihed ved hjælp af metoderne i det første dharmahjul, så hedder denne bevidsthed arhat, en fjende-betvinger: en som har besejret den indre fjende, som er emotionssløret og de handlinger som udspilles ud af troen på et jeg. Den vigtigste indsigt i det første dharmahjul er derfor at gennemskue ego-illusionen. Ordet ego er europæisk og dets betydning afhænger af sammenhængen. Her i bodhitræning betyder ego troen på et vedvarende, uafhængigt og udeleligt noget, som er mig – en slags kerne, der ikke forandres, som jeg er, og som styrer det, der foregår. Ego er også troen på at der er et noget som er af denne krops ejer og som er handlings-manden eller handlings-kvinden bagved alt det man foretager sig. Ideen om en personlig identitet som opnår og oplever smerte og lykke. Emotionssløret står og falder med at der findes sådan en tingest, fordi i samme øjeblik vi indser at der ikke er sådan en tingest at finde noget som helst sted, så falder navet ud af emotionerne, hver gang. Der ikke noget til at holde sammen på alvoren i vrede eller jalusi. Ligesom med navet på et hjul: når det går i stykker, så falder egerne fra hinanden og kærren kører ikke længere. I hinayana metoderne er det vigtigste at hive navet ud af hjulet, at ego-illusionen gennemskues. Total frihed standser livshjulet, og det sker udelukkende igennem indsigt.

Share this Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *